1827

Ekkodalshuset opførtes


EDIT
Ekkodalshuset opføres, og var i mange år fodermesterbolig til Vallensgård.

1901

Almindingen Station


EDIT
Almindingen Station blev åbnet den 16. maj 1901, og herefter begyndte gæster fra hele øen at komme til Ekkodalen.
Da Gudhjembanen først blev bygget senere, var der på jernbanen mellem Almindingen og Aakirkeby ikke taget højde for at stigningerne nord for Almindingen station var stejlere, og derfor krævede kraftigere skinner for at bære de tungere lokomotiver. Derfor måtte man skifte lokomotiv ved Almindingen for at komme fra Gudhjem til Aakirkeby.
Stationen blev nedlagt sammen med resten af jernbanen mellem Gudhjem og Aakirkeby, den 31. august 1952.

1901

Ekkodalshuset åbner


EDIT
Med jernbanens indvielse i 1901 af landets eneste ”skovtursbane”, skulle der senere blive grundlag for udvidelse af aktiviteterne i det lille Ekkodalshus, som tidligere var en to-længet landbrugsejendom for en fodermester på Vallensgaard. Ejendommen bliver i 1901 for første gang omtalt som "Ekkodalshuset" og i forbindelse med snedker Christian Mathias Olsen og Laura Bolette Caroline Marker flytter ind i 1901 dukker ordet restauratører ligeledes op for første gang.

Med den første tilstrømningen af gæster til Ekkodalen, var der nemlig basis for at gøre en lille nebengeschæft: Man solgte kogt vand til gæsternes medbragte kaffebønner og udlejede kaffestel til de mange besøgende i Ekkodalen.

Laura og Christian rejser fra huset i 1903, hvor Marta Hansen og døtrene Mine og Karen Hansen overtager lejemålet.

1906

De første forpagtere af Ekkodalshuset


EDIT
På billedet ses baneformand på Almindingen Station, Hans Olsen og dennes hustru Anna, som er på besøg i Ekkodalshuset med deres datter.
De er flankeret af søstrene Karen og Mine Hansen, som i 1903 blev de første forpagtere af Ekkodalshuset.

1907

Postkort afsendt i 1907


EDIT
Postkort afsendt d. 21. december 1907 til den hos Købmand Smidt udi Svaneke domicilerende Frk. Marie Hansen med denne tekst:

Kære Marie. Glædelig Jul og godt Nytår ønskes Du af os både broder og søster. Jeg ville så gerne at Du skulle komme og besøge os engang. Kunne det ikke lade sig gøre?
Nu er det længe siden at vi har talt sammen. Din moder besøgte jeg i efteråret, og hun lovede at gøre gengæld til sommer i 8 dage.
Mange hilsner fra Din Karoline

1908

Ekkodalshuset 1908


EDIT
På husets venstre side er nypudset og med nyt stråtag. Muligvis opbygget efter nedtagelsen af længe, der vendte mod syd. Det gamle vaske og brændehus i forgrunden står der stadig, men fjernes i forbindelse med opførelsen af blokhuset i 1938.

1910

Festivitas i Ekkodalshuset, ca. 1910


EDIT
Kan nogen hjælpe med at hive historiske fakta ud af dette billede, vil det være meget kærkomment. Måske endda tidsbestemme det mere akkurat. Studenterhuer (klassisk sproglige)? Er der en skovrider på billedet til venstre? Spørgsmålene er mange.

1910

Ekkodalshuset 1910


EDIT
Ukendt persongalleri. Billedet er tidsfastsat efter klædningerne og bemalingen på den vestvendte facade (inde i verandaen): Her er der malet et haciendaagtigt motiv af træer eller klatreplanter.

1918

Entreprenante søstre og ejeren Johannes G. Müller sætter gang i butikken


EDIT
Med savværkets opførelse i 1906 og indvielsen af Gudhjembanen (1916), kom der for alvor gang i ”Almindingsbyen”, som husene ved Ekkodalsvejen kom til at hedde. Gudhjembanen fik også et trinbræt til Christianshøjkroen, og skovgæster myldrede til. Savværkets mange arbejdere etablerede sig i huse omkring Sigtemøllevejen, som dengang blev kaldt ”Langelinje”. Johannes G. Müller så muligheder i de mange besøgende til Ekkodalen og gradvist indrettede han sammen med søstrene Hansen Ekkodalshuset til traktørsted. Man byggede således en veranda i forlængelse af Ekkodalshuset (der hvor kiosken er nu) så gæsterne kunne nyde kaffe og kage når de nu alligevel var ”i skoven”. Ligeledes investerede man i franske cafe-møbler og malede ”EKKODALSHUSET” med flotte bogstaver på gavlen. Men ikke nok med det: Der etableredes et retirade (et måske finere ord for nødtørftshus eller blot ”lokum”) på nordsiden af Ekkodalshuset til gæsterne. Fundamentet til lokummerne er der stadigt den dag i dag. Endelig fik man også dette år indkøbt et kaffestel med Ekkodalshusets eget logo. Vi har stadig en del af stellet, som blev indkøbt helt frem til slut 40’erne.

1918

Søstrene Hansen og deres mor, anno 1918


EDIT
Frøknerne Mine og Karen Hansen boede fra 1903 – 1923 i Ekkodalshuset sammen med deres mor, Marthe Catrine Hansen (født Pihl). Mine var uddannet sygeplejerske og bl.a. på Aakirkeby Sygehus. Her poserer de tre kvinder på den i 1917/1918 nys opførte veranda, hvor der i dag er kioskudsalg i Ekkodalshuset.

1918

Postkort af Ekkodalshuset - form. omkring 1903


EDIT
Fra Birgitte Borgen Markussen kommer disse oplysninger:
Postkortet er sendt til fru Camilla Pouline Amalie, født Clausen, gift Borgen (1854-1924). Aabakke i Klemensker. Den nuværende adresse hedder Ågårdsvej 18. Camilla var bedstemor til dengang 9-10 årige Gudrun Müller – senere Gudrun Kofoed – og som 14 år efter skulle bestyre Ekkodalshuset fra ca. 1932 – 1935.
Bemærk at barnet skriver fra ”Fjældhytten” på Ekkodalsvejen 4. Det er tænkeligt hun har købt postkortet i Ekkodalshuset og postet kortet fra Almindingen Station. Det var dengang, da postvæsenet var finmasket!

1919

Ekkodalshuset - nu med eget porcelæn


EDIT
Porcelænet, som allerede tilbage i 1919 blev bestilt første gang, kørte i Ekkodalshuset helt op til 40'erne.
Vi har stadig en del af det originale stel stående i restaurantens vindueskarme, og vi har endda fundet fabrikken, der producerede stellet dengang. Og minsandten om ikke de stadig har originaltegningen af logoet, så måske vi skulle overveje at genindføre det?

1920

Ekkodalshuset 1920


EDIT
Vi kender ikke historien bag billedet, men skønner det ud fra klædninger af være fra ca. 1920.
I 1925 overtager Helga Jermer forpagtningen, og kunne måske være taget i den forbindelse.
Eller er det et selskab på skovtur anno 1920. Vi tror det sidste, bl.a ud fra hattemoden. Måske endda lidt ældre endnu.

13. Marts 1922

Dameportmonnæ søger ejer


EDIT
Kilde: Bornholms Tidende

9. juni 1921

Sindssyg mand sætter skræk i livet hos frøkenerne i Ekkodalshuset


EDIT
Kilde: Bornholms Tidende

1923

Skovriderens husbestyrerinde overtager forpagtningen


EDIT
Frk. Jarmer havde været husbestyrerinde hos skovrider Kristoffer Bramsen på Rømersdal fra 1913 til 1920, og overtager forpagtningen af Ekkodalshuset omkring 1923.

Ca. 1924

Skoleudflugt i Ekkodalshuset


EDIT
Kan nogen være behjælpelige med informationer om dette billede, tager vi imod med kyshånd. Kan det monstro være FDF spejdere?

23. august 1925

Ekkodalshuset 1925


EDIT
Frk. Jermer (Helga Elisabeth Jermer) havde været husjomfru hos skovrider Kristoffer Bramsen på Rømersdal fra 1913 til 1920. Hun overtager forpagtningen af Ekkodalshuset omkring 1923 og driver stedet til 1934.

1926

Ekkodalshuset – nu med telefon


EDIT
Ring Aaker 49x

16. April 1931

Stillingsopslag


EDIT
Kilde: Bornholms Tidende

1932

Ekkodalshuset 1932


EDIT
De to piger er identificerede: Hedvig Andreasen og Emily Schnoor.
Foran på trappen sidder Gudrun Borgen Müller, senere gift Kofoed.
Foran Gudrun sidder Jane Hansen, datter af skovfoged Hansen på Lindesbjerg.
Manden og kvinden ved siden af trappen kan ikke identificeres med sikkerhed. Efter påklædningen af dømme, er de i arbejdstøjet. Derfor gættede vi på, at de var lokale personer.

1932

Ekkodalshuset 1932


EDIT
Gudrun Müller overtager styrepinden på Ekkodalshuset i 1932.
Omkring denne tid kom der hvidmalede vinduer på verandaen og senere dobbelte døre i, så gæster kunne sidde i læ ”indenfor” i Ekkodalshuset.

1932

Ekkodalshuset 1932


EDIT
Billedet med 3 kvinder i døren til Ekkodalshuset. Alle tre kvinder er tydeligt nok arbejdstøjet.
Kvinden midten er Gudrun Borgen Müller. De to øvrige kvinder er ukendte.

1932

Ekkodalshuset 1932


EDIT
Billedet er tidsbestemt, men vi kender desværre ikke de flotte damer på billedet.

1933

Serveringsdamer anno 1933


EDIT
Dette billedet findes også i Gudrun Kofoeds erindringer, og personerne er navngivet. Det er Gudrun, der har identificeret personerne som følger (fra venstre): Jane, Gudrun, en sommergæst, Hedvig Andreasen og Emily Schnoor (senere gift Glud og havde en frisørsalon i Rønne) som serveringsdamer.

Jane er Jane Hansen, datter af skovfoged Hansen på Lindesbjerg. Moderen døde i barselsseng, men faderen fik Lis Frederiksen som husbestyrerinde. Han blev senere skovfoged i Folehaven ved Hørsholm. Jane blev gift med dyrlæge Fenger, senest boede hun i Odder. Gravstenen over Janes forældre står på Aa kirkes nye kiregård, tæt på toiletbygningen, op ad kirkegårdsmuren. Jane fik 3 døtre.

1933

Servering foran verandaen, hvor der i dag er kiosk


EDIT
Selvom der ikke rigtigt synes at komme noget ud af kanden på dette måske lidt opstillede billede, tror vi budskabet er klart: ”Drik Ekkodalshusets kaffe” som annoncerne i Tidende lod læseren forstå. Der er kommet sidevinduer verandaen, hvilket skete i 1932. Først i 1941 kom der også vinduer og dobbeltdør mod vest.

1935

Agnete Borgen Müller overtager Ekkodalshuset


EDIT
Med Agnete ved styrepinden rykker Ekkodalshuset ind i en ny ære. Den indtil da åbne veranda foran Ekkodalshuset bliver forsynet med vinduer og dobbeltdøre, som vender ud mod Ekkodalen. Dermed kunne de frekventerende gæster nu fouragere ”indendørs”. Men det er ikke mindst bygningen af det arkitekttegnede blokhus, som bliver Agnetes væsentligste bidrag til husets historie. Det som de fleste i dag kender som restauranten, blev nemlig bygget i 1938 hvor der indtil da ellers havde stået et lille vaskehus.

1935

Ekkodalshuset 1935


EDIT
Årstallet er en cirka angivelse.
Det er fra før blokhuset som blev bygget i 1938.
Samtidig er der kommer dør og vinduer i fronten mod Ekkodalen (efter 1932).
Bemærk fire faser strøm ind i huset.

1935

Ekkodalshuset 1935


EDIT
Billede af Ekkodalshuset fra perioden 1932 – 1938.
Bemærk skiltet på verandaens nordvendte tagrende ”RESTAURANT EKKODALSHUSET”.
Restauranten var inde i verandaen, og må have ernæret sig mestendels af tilrejsende Bornholmere, der kom til ”Almindings” med toget til Almindingen station. Fra dengang, det var før: Før parkeringsplads. Før turistbusser. Før kaffemaskiner. Før alt muligt!

1936

Vaskedag


EDIT
Der hvor blokhuset (eller det som de fleste nu om dage kalder restauranten) er i dag, stod et skur, hvor der var vaskerum.

1938

Ekkodalshuset 1938


EDIT
Blokhuset fremstår aldeles nyt, og da det blev bygget i 1938 antager vi at billedet er fra det år.
Hvem de adstadige damer er på billedet vides ikke. Men hende på trappen synes at være klædt ganske fornemt.

1938

Ekkodalshuset 1938


EDIT
Billedet af de to raske drenge foran Ekkodalshuset er spændende. Dels pga. personerne på billedet, og dels fordi billedet præciserer dateringen af hvornår i 1938, man igangsatte byggeriet af blokhuset. De to drenge er fra venstre nederst Thomas E. Jensen. Han blev senere chefredaktør på Bornholms Tidende. Hans far var Wilhelm Jensen, der havde boghandlen i Nexø. Øverst til højre sidder Ruben Jensen, der senere blev fotograf på avisen Bornholmeren. Billedet er indleveret af Thomas E. Jensens datter, Helle Vibeke Jensen.

1939

Det nyopførte blokhus med græs på taget.


EDIT
Det nyopførte blokhus med græs på taget. Som det oprindeligt var tænkt i det arkitekttegnede hus.

Form. 1939

Ekkodalshuset med græs på taget


EDIT

1939

Avertissement


EDIT
Vejviseren anno 1939.

1939

Ekkodalshuset 1939


EDIT
Dette billede antager vi er fra en forårsdag i 1939 (påskelinjer på bordet).
I givet fald er det med stor sandsynlighed Agnete Borgen Müller, der sidder til højre. Manden til venstre er ukendt.
Bemærk kaminen til venstre. Den er senere (form. start 60’erne) blevet flyttet mod vest.

1940

Ekkodalshuset 1940


EDIT
På billedet ses to damer. Hende til venstre mener vi er Agnete Müller. Damen til højre er helt sikkert identificeret som hendes mangeårige voksenhjælp: Ingrid Holm. Hun boede i det lille gule hus lige over for Højskolen på den anden side af vejen. Hun blev op i 90’erne og boede de sidste år i et lille hus i Nexø

1941

Ekkodalshuset 1941


EDIT
I perioden hvor Agnete Borgen Müller drev Ekkodalshuset skete der store ændringer i på bygningerne. Verandaen (som de fleste i dag kender som kiosken, og som oprindeligt blev opført uden sidevinduer og døre), undergik flere ”forvandlinger” gennem tiden. Ca. 1932 kom der sidevinduer på verandaen. Og form. i 1938 undergik kiosken endnu en en ”overhaling” og fik isat gavlvinduer mod dalen samt dobbeltdøre. Dermed kunne gæster sidde indenfor helt omsluttet af de orangerilignende sider.

Her ses Agnete Borgen Müller foran den nye kiosk anno 1941

23. maj 1943

Ekkodalshuset 1943


EDIT
Ekkodalshuset set fra syd-øst

5. sept. 1943

"Stærekassen"


EDIT
Stuepigeværelset på 1. sal ud mod Ekkodalen.
Stuepigen der boede her hed Bohn til efternavn.
Bemærk skydevåbnet der hænger på væggen.

1944

Ekkodalshuset 1944


EDIT
Personer fra venstre: Else Møller – Agnete Müller og Jette Müller foran det stadig forholdsvis nye blokhus.
Jette Müller skulle 23 år senere overtage forretningen Ekkodalshuset.

1945

Ekkodalshuset 1945


EDIT
Ellen Borgen Svendsen overtager Ekkodalshuset i et års tid og bestyrer altså huset da Danmark bliver frit. Men ikke Bornholm. I historierne fra den tid berettes der om de russiske soldater som kom forbi og forlangte sprit.

15. April 1946

Standarderne skal holdes! Bestyrerinde søges


EDIT
Kilde: Bornholms Tidende

08. August 1946

Forsvunden gravsten og forbindelse mellem Thomas Kingo, slægten Dick, Wulffsen, Siemsen, Thiesen og Ekkodalshuset


EDIT
Kilde: Bornholms Tidende

1947

Ekkodalshuset 1947


EDIT
Frk. Larsen poserer foran Ekkodalshusets veranda.

1948

Ekkodalshuset 1948


EDIT
Sangkor og morgenkaffe Pinsemorgen 17. maj

1950

Ekkodalshuset 1950


EDIT
Frk. Karen Lovise Larsen med ukendt medhjælpende stuepige poserer på terrassen. Frk. Larsen overtager formelt forpagtningen af Ekkodalshuset i januar 1953 på en forpagtningsaftale mellem Astrid Müller og hende selv. Dvs. Astrid Müller må have fået overdraget ejendommen af Olaf Müller siden hun står anført som bortforpagter. Dermed må Astrid Müller have været ejer eller bestyrer af ejendommen fra 1945 da hendes mor Agnete forlader matriklen efter at være blevet gift i maj 1945. Ved forpagtningen indforskriver rentier frk. Larsen sig formelt på matriklen, hvor hun indtil da skulle blive den ”længst siddende” bestyrerinde af Ekkodalshuset (1953 – 1962).

Dog kan vi af billeder og notater se, at frk. Larsen har været og arbejdet på matriklen allerede fra 1944. Hendes tilknytning til huset er stadig lidt uklart. I telefonbogen står Frk. Larsen opført som bestyrer af Ekkodalshuset allerede i 1948.

21. Juni 1950

Jysk hjemstavnsforening holder møde


EDIT
Kilde: Bornholms Tidende

1953

Ekkodalshuset 1953


EDIT
Rentier frk. Karen Lovise Larsen overtager formelt Ekkodalshuset på en forpagtningsaftale. Billedets dato er ukendt. Frk. Larsen arbejder i Ekkodalshuset fra 1944 og helt frem til 1962, hvor hun som forpagter attesterer sit sidste regnskab.

Frk. Larsen var født 1901 i Østermarie, samme år som Ekkodalshuset for første gang omtales som serveringssted. Hendes forældre var Jørgen Hansen Larsen og Christine Chathrine Ipsen Hun arver i august 1937 huset på Hans Rømersvej 4 i Aakirkeby efter sine afdøde forældre. Huset sælger hun i 1971.

1954

Ekkodalshuset 1954


EDIT
Ekkodalshuset 1954

Pinsen 1959

Ekkodalshuset 1959


EDIT
Serveringsdamerne står skarpt i forårssolen.
Personer uidentificerede.

1959

Ekkodalshuset 1959


EDIT
Ukendt frøken, pinsen 1959

1962

Ekkodalshuset 1962


EDIT
Frk. Larsen afslutter sit sidste år på Ekkodalshuset, og får ved den lejlighed attesteret en omsætning stor kr. 35079,35. I 2022 kroner svarer det til en omsætning på 430.000,-

1963

Nye forpagtere i Ekkodalshuset


EDIT
Ifølge forpagtningskontrakt mellem Oluf Borgen Müller og Julius Aage Jensen som kontrahenter, tiltræder sidstnævnte med frue som restauratører i Ekkodalshuset pr. 23. januar 1963. Endda for en 10-årig aftale. Parret bliver dog ikke så længe idet samarbejdet ophæves allerede i juli 1964. Ifølge dokumenter fra advokat J. Bojesen-Kofoed har parterne ikke været helt enige om driften, og Bortforpagter nævner bl.a. for tidlige lukning samt for mange lukkedage som en del af problemet.

Billedet er en notits fra Bornholms Tidende d. 10. april 1963, men journalisten har ikke fået de rigtige navne sat ind. Forpagteren hed altså Jul. Aage Jensen, og ikke Aage Jul.-Jensen. Hvor navnet Carl kommer fra, henstår i det uvisse. Men han optræder ikke på kontrakten.

05. August 1963

Brand i Ekkodalshuset


EDIT
Kilde: Bornholms Tidende

1965

Ekkodalshuset 1965


EDIT
Ekkodalshuset fotografereret nede fra haven og ud mod Ekkodalen (n, nv).
Et hegn har være opsat for at skille haven fra serviceområdet.

1965

Ekkodalshuset 1965


EDIT
Billedet er taget i den gamle have mod nord. Og her ses det som mange husker som ”lysthuset”. Pinsemorgen, Jomfrubjerget og kaffe i Ekkodalen, er noget mange ældre Bornholmere kan nikke genkendende til. Og her i lysthusene kunne man nyde forfriskninger, kaffe/kage eller medbragt mad.

8. april 1965

Ekkodalshuset 1965


EDIT
Kirsten Müller har tilsyneladende taget en enkelt sæson som bestyrer i Ekkodalshuset. Kirsten er mor til Jette Müller som overtager Ekkodalshuset i 1966 og har den helt frem til 2005.
Kilde Bornholms Tidende 8. april 1965.

1965

Turisterne kommer!


EDIT
Vi kender ikke det eksakte årstal for dette billede. Men det må være fra 1968 og efter 1965.
Parkeringspladsen er endnu ikke anlagt, og de mange busser er måske det sørgelige vidnesbyrd om en nedlagt jernbane.
Bemærk Savværket som er i fuld vigør i baggrunden.

1966

Ekkodalshuset 1966


EDIT
Vi ikke præcis hvornår dette billede er taget. Men flere ting gør det interessant.
Dels at det muligvis er Jette Müller, der ses på billedet og dermed eet af hendes første år som bestyrer på Ekkodalshuset.
Dels også skorstenen på blokhuset, der har haft kamin i husets sydvestlige hjørne.
Endelig er kabelføringen blevet mere bastant mellem Ekkodalshuset og blokhuset, idet det nu næsten ligner en bro, der går mellem husene.

1966

Ekkodalshuset 1966


EDIT
Frederik d. 9 fouragerer i Ekkodalshusets kiosk.

Marts 1968

Parkeringsplads anlægges i Ekkodalshuset


EDIT
Efterspørgslen efter besøg i Ekkodalen er nu så stor, at kommunen beslutter at anlægge en parkeringsplads de til mange selvkørende turister. Behovet herfor blev nok betragteligt større da jernbanen blev lukket.
I samme moment overtager kommunen toiletbygningen, der ellers var bygget til Ekkodalshuset. I starten skulle Ekkodalshusets fortsætte med en rengøre toiletterne. En opgave som kommunen selv senere tog på sig.

1973

Ekkodalshuset 1973


EDIT
Ikke mange kan huske det, men der VAR faktisk en tilbygning Ekkodalshusets veranda fra 1967 frem til et tidspunkt i 70’erne, hvor den af ukendte årsager forsvinder igen. I den tilbygning var der allehånde kioskvarer som vi husker dem fra vores ungdomsår i 70’erne.

Billeder uden historie

Har du viden om, eller kendskab til nedenstående billeder hører vi meget gerne fra dig.

Ghostpix 1

Ghostpix 2