Dette og hint

EN SPRÆKKEDAL I DEN SMUKKE GRØNNE OASE ALMINDINGEN

Midt på Bornholm finder du den store grønne oase, Almindingen, og her finder du Ekkodalen. Ekkodalen er den største af skovens sprækkedale, og dens centrum er H.C. Ørsteds Kilde, som også er dét sted, der i daglig tale kaldes Ekkodalen, her kan du bedst høre dit eget ekko. Og lige dér midt i det hele ligger Ekkodalshuset og byder dig velkommen.

Oprindeligt blev Ekkodalen kaldet for Kodalen, hvilket skyldes at kongen havde givet bønderne på Bornholm ret til at lade deres kvæg græsse her. Første gang man ser navnet Ekkodalen på et officielt landkort var i år 1746, hvor bogstaverne EC optræder foran Kodalen, og herefter ændrede man navnet til Eckodalen, der af Ekkodalen. Man mener, at det var Bornholms første skovrider Hans Rømer, som fandt på navnet til dalen med de karakteristiske ekko egenskaber, for det var nemlig Rømer, der forestod Almindingens øvrige forandringer og tiltag.

Blandt andet var han manden, som i år 1809 indhegnede skoven med det storslåede stenværk, der endnu kan beundres, og det var også ham, som stensatte og navngav kilden H.C. Kilde i Ekkodalen. Tillige opførte han den smukke bindingsværksejendom, Rømersdal ved Ekkodalen, der endnu fungerer som bolig for den nuværende skovridder i Almindingen.

DER ER MEGET AT KOMME EFTER I EKKODALEN. SE NU BLOT DENNE CANADISKE SUKKERLØN, SOM VOKSER VED EKKODALSHUSET

For mange år siden (form. omkring år 1903) var ejeren af savværket (forfader til vores ærvædige naboer: Müller-familien) på uddannelse ved en savværker i Canada. Han faldt for de meget smukke røde efterårsfarver og tog nogle vingede frø med hjem i lommen. Dem plantede han blandt andet på vejen til savværket, samt foran Ekkodalshuset. 

Den europæiske spidsløn får gule blade om efteråret, men denne sukkerløn - aller ahorn, som det jo retteligen er - får skrigende røde i farver, som man kan se i amerikanske og canadiske film. Allerede i det tidligste efterår fra sidst i september – beg. af oktober står den flot og stråler aldeles ildrød som et af de smukkeste træer i Almindingen. 

Samme træ anvendte indianerne i ældre tid til at lave sirup af. Men om det er samme sirup som Joan bruger til pandekagerne siger vi ikke.

MED SILLEHOVED TIL EKKODALENS SKJULTE GROTTER

Mødested: Parkeringspladsen ved Ekkodalshuset, Ekkodalsvejen 3720, Aakirkeby.

Vandreturen varer 2 timer og der skal regnes med kuperet terræn.

Alle ture starter klokken 10.00 og koster 50 kroner pr. deltager. Børn under 7 år gratis.

Turene foregår på følgende Torsdage i 2020:  9/4, 7/5, 21/5, 2/5, 9/5, 16/7, 23/7 og 15/10

Bornholms største sprækkedal er Ekkodalen i Almindingen. Den er naturligvis berømt for klippernes ekko. Men der er også en mere ukendt del med store klippeformationer og nedfaldne sten der ligner grotter. Her vil fantasien komme på arbejde. På vandreturen hører vi ekkoet, måske drikker møller øller, og vi ser en gammel hellig kilde og resterne af en vikingeborg. Måske var Gamleborg en kongeborg. Under turen fortælles om Almindingens historie og Naturstyrelsens nye planer om skovens omlægning til urørt skov og naturskov for en bedre biodiversitet.

Alle træer har et hemmeligt liv. Hør om deres netværk og hvordan træer kan tale og hjælpe hinanden.

Der er udsat vilde bisonokser i Almindingen. Hør om deres historie og der udleveres en gratis folder med kort, så man senere kan køre til stedet og se de store dyr.

Naturvejleder Søren P. Sillehoved
Telefon: 5695 0859
Mobil: 4045 0742
E-mail: sillehoved@os.dk

-klik på billedet for at læse folderen-

BISONOKSER I "BAGHAVEN"

Bornholm er særligt udvalgt i projektet om at genudsætte den europæiske bison, fordi øen rummer et sammenhængende stort stykke skov med en natur, som gør det muligt at give dyrene et godt levested. Og her midt på øen - et troldestenkast Ekkodalshuset - tramper disse imponerende dyr rundt mellem træerne.

Bisonerne stammer fra Polen og ankom til Bornholm i sommeren 2012.

De er her først og fremmest for at hjælpe med at skabe en bedre natur. Store dyr som bisoner er nemlig en vigtig del af skovens natur. Med deres græsning, gnav, rumsteren og tramp skaber bisonerne en dynamik i skovens planter, træer og jordbund, som giver levesteder til flere arter af planter, dyr og fugle.

Hvis du vil læse mere om bisonokserne i Almindingen kan du besøge Skov og Naturstyrelsens meget informative hjemmeside om bisonokserne her: naturstyrelsen.dk

Tragedien EKKO

Tankevækkende læsning om EKKO

Engang i den græske oldtid levede en helt almindelig jordkvinde Liriope, der fik et drengebarn med flodguden Kephisus, som hun kaldte Narcissus. Allerede da han var spædbarn og lå i vuggen fattede alle en stor kærlighed til ham. Alle sagde til Liriope, at han var meget smuk og utrolig dejlig. Det fortsatte de med at sige om ham, da han kom i puberteten, hvor mange piger og også drenge var interesserede i ham, men han afviste dem alle.

Det gjorde især ondt på en af dem, skovnymfen Ekko, som ikke ville eller ikke kunne give slip på ham. Hun fulgte efter ham overalt. Ekko havde desværre et stort kontaktproblem, fordi hun kun kunne gentage det, andre lige havde sagt til hende. Derfor hed hun Ekko.

Da Narcissus ikke sagde ret meget, men blot levede højt på at se smuk ud, havde hun svært ved at komme tæt på ham. Hun svandt hen af længsel efter en kærlighed, som aldrig kom fra ham, der altid gik så rastløst omkring og hele tiden spejdede efter noget mere og bedre.

Narcissus vandrede forvirret rundt ude i den store skov, og her fandt han en lille skovsø, hvor han slog sig ned. En dag han sad nede ved søen og ville drikke af det blanke vand, fik han pludselig øje på en smuk og utrolig fascinerende ung mand. Han prøvede at række ud efter det billede, han så i vandet, men straks forsvandt det væk i vandets krusninger. Da vandet var blevet stille, fik han igen øje på den smukke yngling. Myten fortæller, at han blev siddende der i årevis og sygnede hen, imens Ekko forgæves råbte hans navn.

Imens han sad fastnaglet af dette guddommelige drømmesyn, blev han grebet af en stor, meget smuk og smertelig længsel - og historien ender med at han dør af længsel, efter at få fat på det billede han så i søen.

Op fra stedet hvor han døde, voksede der den smukke lilje, der stadigvæk i dag kaldes for Narcissus.”

Om EKKO Udvalget

Udvalg til Afprøvning af Ekkoet i Ekkodalen

Med vanlig bornholmsk grundighed bliver ekkoet regelmæssigt afprøvet af det til formålet nedsatte Udvalg til Afprøvning af Ekkoet i Ekkodalen. Kan et ekko blive slidt? Eller ligefrem forsvinde? Og hvad vil det ikke betyde for den bornholmske selvforståelse? Og for turistindustrien? Jo, jo – man værner skam om ekkoet i Ekkodalen.

I 2007 nedsattes det famøse udvalg og der blev i den anledning udskrevet en konkurrence om forlag til ekko-testning. Nedenfor kan De læse udpluk af de mange forlag.

Har De selv forlag til gode ekko-råb er De velkommen til at skrive os en e-mail.


Hvad vil Finn?
Hvad vil Knud?
Hvad har Laura?
Hvem vandt i lotto?
Hvem elsker Tove?
Hvam elsker Palle?
Hvad spiser Helge?
Hvem kører Skoda?
Hvordan lugter Sille?
Hvem brændte bilen?
Hvem stjæler tasker?
Hvem går med pelse?
Hvordan gik det Mille?
Hvem har flest fregner?
På hvem kan man stole?
Hvem pjækker fra skole?
Hvem har spist en måge?
Hvad er Kjeld uden Lene?
Hvad giver øl i dette krus?
Hvad er bedst i Østersøen?
Hvilket dyr har ikke tænder?
Hvor mange mus åd katten?
Hvilken mælk drikker Carla?
Hvordan er sydsvensk mad?
Hvem går med store tanker?
Hvem er klogest af alle fugle?
Hvad er den danske sommer?
Hvem har spist tantes klejner?
Hvad giver prinsesser smerter?
Hvad skal der under røgede sild?
Hvad er der tilbage af min taske?
Hvad er Danmarks bedste firma?
Hvad havde Stauning i sit skæg?
Hvad er danskens største glæde?
Hvem skal med til Stammershalle?
Hvad ser man på en ko der flyver?
Hvor mange hjerneceller har Steen?
Hvad sagde præsten til madammen?
Hvad har Ekkodalshuset altid på køl?
Hvilken margarine har den bedste aroma?