Julefrokost i Ekkodalshusets Café Genlyd




For femte år i træk arrangerer vi i Ekkodalshusets gemakker julefrokost-aftener og i år bliver det d. 22. og 23. november. 

Som sædvanlig er der hygge og mad i lange baner, juleøl i hanerne og underholdning med Bjarne Kures vanvittige ”enj-mand-sjow”: ” BORRINGLØGNSKA SÂNGA og BØGNHOLMSKA HESTORJER”. 

Hyggeaftenerne er tænkt som en alternativ julefrokost for venner, familie, kollegaer og mindre virksomheder, og inkluderer en 13-retters ”spis-til-du-segner”-julebuffet: 

Karrysild med løg, kapers, æg og tomat. Saltestegt sild med stegte løg, Bornholmer-sennep, hjemmesyltede rødbeder. ”Perssons sild” der bl.a. involverer appelsiner, tomat og sherry. ”Joan’s pivert-sild”, som rygtes sammen med bl.a. cognac og jordbær! Sylte med sennep og rødbeder. Ristepølse fra Svanekeslagteren, stuvet spinat, surt og sødt. Langtidsstegt nakkefilet med hjemmelavet rødkål. Lun leverpostej med bacon, champignon og surt. Anderssteg med svesker og julesalat. Tarteletter (ikke de store – bare rolig!) med høns i asparges. Laks og rejer på bund af salat, citron og asparges. Hjemmelavet dressing. Stort udvalgt af husets oste, druer Bager Dams kiks og husets brød. Og selvfølgelig ris a-la mande med kirsebærsovs.

Vi laver bordplanerne efter navne og antal på dem, der køber billet. 
Har du selv købt billet og ønsker at sidde sammen med andre, som også selv har købt billet, er dette kun muligt hvis vi får besked herom, og bordsætningerne passer.

Dørene åbner kl. 17:00 - Buffet kl. 18:00 - Show: kl. 20:30

Vi ses

kh/os i dalen

Åbner i nyt vindue..
Billetter kan købes på ticketmaster eller på følgende steder:
  • Kulturbutikken i Rønne
  • Turistkontorerne i Aalinge, Nexø, Aakirkeby og Rønne
  • Svanekegaarden
  • Expert / Punkt1, Nexø

      
 
 
Vi er lige her
Ekkodalsvejen 5
3720 Aakirkeby
Telefon: 56 97 00 60

Venligst bemærk køkkenet lukker kl. 15:45 når sidste seating er ekspederet
 
 
 
 
 



Ekkodalshuset støtter Danmarks Veteraner
Ekkodalshuset støtter
Danmarks Veteraner
Restaurant
Kiosk