Velkommen til vores Take-Away

1.000 tak for jeres bestillinger og støtte i denne tid. Nu kan gæster bestille indtil videre fire retter som ”Take-Away” fra Ekkodalshuset.

Joans Genlyds-tartelet, kr. 139,-

Vores måske lidt berømte tartelet kan bestilles hver dag inden kl. 16:45 til afhentning mellem 16:45 og 17:45.

Tag en gryde med til fyldet, det anbefaler vi. Det er nemmere at køre med.

Roastbeef burger, kr. 129,-

I en sprød burgerbolle og med alt for mange og alt for rundhåndede skiver okseinderlår (eller roastbeef, som andre kalder det) fra den bedste skæring er der mæthedsgaranti på denne ret. Kommer med peberrodscreme, ristede løg, hjemmesyltede agurker og hjemmelavet remoulade og ikke for meget salat. 

Kan bestilles inden kl. 16:45 på udvalgte dage til afhentning kl. 16:45 – 17:45.

Skal du have Roastbeef Burger. Medbring en kurv eller lille kasse at have dem i.

R.I.P. Burger, kr. 109,-

Saftig. Stor. Sprød.! Med hjemmelavet cole-slaw og ditto rødkål, er der mæthedsgaranti på denne fætter. Kan bestilles inden kl. 16:45 på udvalgte dage til afhentning kl. 16:45 – 17:45.

Skal du have R.I.P. Burgere. Medbring en kurv eller lille kasse at have dem i.

Club-Sandwich, kr. 109,-

Kylling i hjemmelavet karrydressing med bacon, æblestykker, asparges, løg og salat kan bestilles inden kl. 16:45 på udvalgte dage til afhentning kl. 16:45 – 17:45.

Skal du have Club-Sandwich. Medbring en kurv eller lille kasse at have dem i.

4 x 0,5 L. Møllers Øl, kr. 140,-
(Så længe lager haves.)

Med eneret til Ekkodalshuset har den ærværdige brygmester på Svaneke Bryghus brygget denne hyldest-øl til vores gode samarbejde, og med særlig skelen til tarteletten og skoven.

Øllen er en gylden-lys Lager med hvidt skum og et saftigt humle-ekko. Korn, urter og blomster hviler i smag og duft og bæres af en behagelig maltsødme. Måske man kan kalde den en "Cremet Classic"? Nap 4 stk. med under armen, når du alligevel henter mad.

Så får du 20% rabat i forhold til 1-stk. prisen.

Ekkodals-cap, kr. 85,-
(Så længe lager haves.)

Ekkodals-Cap var oprindelig en del af vores personale uniform, og især brugt i forbindelse med koncerter. Men mange af vores gæster ville gerne købe den med, hvorfor vi i 2019 producerede 500 stk. til salg blandt vores gæster.

Nu er 2020-kollektionen netop landet, og vi tilbyder denne stilsikre cap for kr. 85,- stk. Den kan justeres i størrelsen og burde dermed kunne passe de fleste. Logoet er broderet og cap’en tåler derfor vask. Sloganet, som godt nok er på engelsk – passer som hoved i hue til vores mantra hernede i dalen om at være sin egen, og gøre en forskel;

"Be a Voice – not an Echo"


Christian Drouin

Selvom man går derhjemme, må man gerne hygge sig og lade sommeren komme. Og i lyset af de nye tider, har vi besluttet at sælge ud af vores vinlager, som ellers var bugnende fyldt til sæsonen.

Tag nu denne her perlende lækkermås! Hentet hjem fra Normandiet fra Christian DROUIN, var denne æble cider et perfekt valgt til sæsonens gæster, der skulle have brunch eller tarteletter.

Den er produceret af intet mindre end 30 forskellige æbler, og har en perfekt syre og rund frisk smag af æbler. Alle der holder af en naturlig drik - lav på alkohol - og rig på smag og duft, vil elske denne cider.


Christian Drouin, kr. 75,-

(Så længe lager haves.)

Praktisk Info

Husk vi tager kun mod MobilePay og Dankort. Du kan hjælpe os MEGET ved at forudbetale et par timer før ankomst på MobilePay til nr. 97593 (EKKODALSHUSET). 

Så sparer vi tid, og der opstår ikke så meget kø og "klumper" i logistikken. Kø er nemlig noget vi IKKE kan lide i disse tider. Men vent med at betale til et par timer før afhentning.

Du kan også betale med dankort på stedet, hvis du hellere vil det. 


Når du kommer, så parkèr endelig foran kiosken eller andet steds tæt på. Der er ingen grund til at holde langt væk på parkeringspladsen :-). Endelig - når du ankommer så afvent din tur udenfor ved trappen og husk også at holde en afstand på min. 2-3 meter. Er der mere end 10 personer i køen ved trappen, så stå ovre ved kiosken og afvent en anvisning. 

Vi ses mellem kl. 16:45 og 17:45

Med venlig hilsen
Joan & Christian